Indendørs multiarena

Ballerup Super Arena har gulv og redskaber til mange forskellige sportsgrene. Det aktive område er 3.690 kvm., der er formet som en oval cirkel omgivet af cykelbanen. Gulvet er optegnet og kan hurtigt og fleksibelt laves om og tilpasses perfekt til atletik, basket, badminton, volleyball, håndbold eller fodbold. 

Til store sportsbegivenheder er der mulighed for at gøre brug af billettering, garderobe, køkkenfaciliteter og dommerbord. Der er desuden flotte løsninger til pointtavlen i en skærm fra loftet. Alt hvad der skal til for at skabe professionel stemning omkring et sportsevent, der løfter sportsoplevelser op på næste niveau. 

Til dagligt træner flere af Ballerup Kommunes idrætsforeninger og motionister i multiarenaen.

Basket

Når der holdes basket-kampe med tilskuere, kan arenaen skærmes af, så der opstår en intim stemning omkring kampen. Ballerup Super Arena råder desuden over et professionelt basketball-gulv, der gør det muligt at holde landskampe for Danmarks basketball-landshold. 

Atletik

Et unikt sted for atletik, der giver mulighed for at dyrke sporten hele året rundt. Der er en lang løbebane langs kanten af i arenaens aktive gulvareal, og i midten er en sandgrav. Den kommer i brug til atletik-stævner, men ellers forbliver skjult som en del af gulvet.

Badminton, Volley, Fodbold og Håndbold på kryds og tværs

Der er 14 badmintonbaner tegnet op på gulvet, og der er tegninger til volley, fodbold og håndbold. Arenaens halstørrelse gør det muligt at have forskellige sportsgrene i gang på samme tid, uden man forstyrres af hinanden.

Tider og aflysninger - Ballerup Super Arena

Se hvem der spiller hvornår, og hold dig opdateret omkring uregelmæssigheder i Ballerup Super Arena.

Læs mere

Danmarks Cykelarena

Landsholdet i banecykling har hjemmebane på den ovale cykelbane, der ligger i Ballerup Super Arena. Hvert år tiltrækkes cykelryttere og arkitekter til velodromen fra nær og fjern. Det er ikke bare Ballerups cykelarena, det er hele Danmarks cykelarena.

Læs mere