Adgang for alle

Mellem baner og bygninger befinder sig byrum og arealer, som du frit kan bruge. Du skal naturligvis tage hensyn til dem, der har baner eller arrangementer i området, men som regel er der god plads til os alle.

Løberuter

Idrætsbyen munder ud i de idylliske grønne områder bag Marbækvej. Det er oplagt at snøre løbeskoene og finde vej mellem pælene, der markerer en optegnet løberute i området. Du finder løberuten her.

TrappetræningBallerup Super Arena har nogle usædvanligt gode trapper til dig, der kan lide at få sved på panden. Den er bred nok til, at alle vennerne kan være der på én gang. Den er garant for høj puls på ganske kort tid, og du kan bruge den som del af træning eller måske mens du venter på at dit barn får trænet færdig i Top Danmark Hallen?Cykling på boble-underlagDet er sjov at prøve sine evner af på hjul, og det behøver ikke være mudret, for at det er bulet. I hvert fald ikke i Idrætsbyen. På parkeringspladsen ved centrum finder du en kunstnerisk skulptur i mange farver. Herunder er der et indbydende underlag i en stærk tyrkis. Om det er rulleskøjter, cykel eller andet med hjul, så er de små forhøjninger en fest, der glæder mange i området. Måske har du lyst til at prøve?

CykelruterCykling er ikke kun en indendørs sport i Ballerup Idrætsby. Bare fordi de professionelle helst tager en tur på cykelbanen, behøver du ikke klikke dig fast til banecyklen af den grund. Ballerup er en del af supercykelstisystemet, og kommunen ligger i utroligt smukke, grønne omgivelser. Tag en tur på en af de optegnede cykelstier i Ballerup. Flere kommer lige forbi Ballerup Idrætsby. Find dem her.

Baner og anlæg

Du har mulighed for at leje en bane i Ballerup Idrætspark til fx at spille en kamp mod venner eller kolleger. Læs mere om, hvordan du lejer banerne herFor at holde banerne sunde og gode, er det vigtigt, at du ikke løber rundt på dem, når du ikke har fået tildelt en tid.

Leje af baner og lokaler i Ballerup Idrætsby

Det er muligt at leje baner og haller i Ballerup Idrætsby til din egen begivenhed. Priserne varierer alt efter begivenhedens udformning og krav til omgivelserne. Find vejledende takster.

Læs mere

East Kilbride Badet

East Kilbride Badet er en hyggelig svømmehal med fokus på samvær. Der er et skønt 50-meterbassin og et behageligt varmtvandsbassin. Svømmehallen er både til private badegæster, klubsvømmere og -dykkere.

Læs mere

Noget, der er gået i stykker?

Skader på bygninger, vægge eller fast inventar? Send besked på borgertip. Tak fordi du hjælper med at holde bygningerne i god stand.

Læs mere

Dyrk sport på hold eller i en forening

At være en del af en forening betyder fællesskab, klubfaciliteter og organiserede stævner eller kampe. I Ballerup Idrætsby er der mange forskellige foreninger, der har sportsaktiviteter. Du kan også tilmelde dig enkelte hold.

Læs mere