Cykel- og løberuter
Mellem Idrætsbyens baner og bygninger er der stisystemer, som du frit kan bruge til gå-, løbe- og cykelture. Du skal selvfølgelig tage hensyn til dem, der har baner eller arrangementer i området, men som regel er der god plads til alle.
Løberuter
Idrætsbyen munder ud i de idylliske grønne områder bag Marbækvej. Det er oplagt at snøre løbeskoene og finde vej mellem pælene, der markerer en optegnet løberute i området. Du finder løberuten her.
Cykelruter
Cykling er ikke kun en indendørs sport i Ballerup Idrætsby. Bare fordi de professionelle helst tager en tur på cykelbanen, behøver du ikke klikke dig fast til banecyklen af den grund. Ballerup er en del af supercykelstisystemet, og kommunen ligger i utroligt smukke, grønne omgivelser. Tag en tur på en af de optegnede cykelstier i Ballerup. Flere kommer lige forbi Ballerup Idrætsby. Find dem her.
Alle priser er i DKK.
Bemærk venligst, at servicer i kurven ikke er reserveret og kan blive booket af andre. Endelig ordrebekræftelse er gældende.