Meddelelse: Lukket, varslet arrangement i Ballerup Idrætsby

20.08.2022

Fra lørdag den 20. august til fredag den 26. august afvikles DALO Industry Days 2022 i Ballerup Idrætsby. I denne periode vil forbipasserende kunne se og høre militært udstyr i hele området af Idrætsbyen, men der er ingen grund til bekymring, da der udelukkende er tale om fredelig præsentation af materiel for inviterede.

Der er tale om et lukket arrangement og dele af Idrætsbyen vil derfor være lukket for offentligheden i denne periode. Der er skiltning i området, som i den pågældende periode gør opmærksom på, at arrangementet finder sted. Alle, der berøres direkte af arrangementet, herunder beboere og foreninger med relation til Ballerup Idrætsby, er informeret.

Har du spørgsmål vedr. arrangementet, skal du kontakte Ballerup Idrætsby på mailadressen idraetsby@balk.dk.