East Kilbride Badet

East Kilbride Badet er en hyggelig svømmehal, der både bruges af skoler, foreninger og badegæster med billet. Det er Ballerup Kommunes offentlige svømmehal, og der er mange, der tager hertil for at svømme i vores 50-meters-bassin. Ligeså velbesøgt er vores store varmtvandsbassin.

Badet er fra 1971 og renoveret flere gange siden, så det bliver ved med at holde en god standard, og selvom bygningen måske ikke er prangende udefra, så er der en god atmosfære, vandet dejligt og bassinerne har en god størrelse. Badet er opkaldt efter en af Ballerup Kommunes venskabsbyer – East Kilbride i Skotland.

Du kan tilmelde dig svømme- eller dykkerhold gennem en forening, og du kan melde dit barn til babysvømning. Der er også åbne hold af vandgymnastik. Er du mere til at svømme eller boltre dig i vandet på egen hånd, så er du naturligvis også velkommen til det.

Kontakt East Kilbride Badet

East Kilbride Badet
Ballerup Idrætsby 32
2750 Ballerup
Tlf: 4497 2202

Læs mere