Børnecykelløb 31. august

31. jul 2023, 14:25 - Cykelløbet Skoda BørneTour kommer til Ballerup Idrætsby

Skoda BørneTour kommer til Ballerup

Der er både tour-magi og cykelsjov for børn, når Škoda BørneTour kommer til Ballerup Idrætsby torsdag den 31. august. Samtidig skal BørneTour få flere børn op på cyklerne, mener arrangørerne DBC Ballerup, Danmarks Cykle Union og hovedsponsoren Škoda.
Der er glade børn i cykelsadlen, når det populære børnecykelløb Škoda BørneTour torsdag den 31. august 2023 ankommer til Ballerup med cykelsjov for børn. Alle børn og unge i alderen 3-15 år inviteres til at være med på en sjov rute i og omkring Ballerup Super Arena.

Škoda BørneTour Ballerup arrangeres af den lokale cykelklub DBC Ballerup og med støtte fra Ballerup kommune, og alle kan være med uanset fart, type af cykel og ambitionsniveau. Hovedarrangør er Dansk Cykleunion (DCU).

En lille smule Tour de France-magi til BallerupI år får Tour de France-sponsoren Škoda en endnu større rolle i feltet og vil drysse tourmagi over BørneTour-løbene. Bilproducenten har et nært forhold til cykelsporten og den danske direktør ser gerne flere børn i sadlen i hverdagen.

Vi har været en del af cykelsporten og Tour de France i mange år, så jeg glæder mig virkelig meget til at komme ud og møde en masse cykelglade børn og unge. Sidste års sommer var en sand folkefest med Tour-start i Danmark og Vingegaard som samlet vinder, og drømme starter som bekendt i det små, så det er virkelig spændende at være med til begge dele” fortæller Thomas Bruun, direktør i Skoda Danmark.

Undersøgelser viser, at danske børn og unge cykler mindre, og den udvikling vil Skoda gerne hjælpe med at vende. Cyklen skal have en hovedrolle i hverdagen - til glæde for både sundhed, livsglæde og klima.

Den lokale cykelklub ser frem til besøgetŠkoda BørneTour arrangeres af den lokale cykelklub DBC Ballerup og formand Bjarne Kratholm ser frem til at skyde Škoda BørneTour i gang i på cykelbanen i Ballerup: ”Cykelsport er både sjovt og meget socialt og vi tror på at alle kan få en rigtig god og unik oplevelse med Škoda BørneTour. Uanset hvordan det går, så kommer man med sikkerhed hjem med en guldmedalje og en god cykeloplevelse – og måske mod på at prøve sig af i en cykelklub”, fortæller formand, Bjarne Kratholm.

Du kan læse mere om løbet og tilmelding til Škoda BørneTour i Ballerup på børnetour.dk

Om Škoda BørnetourŠkoda BørneTour er begyndercykelløb for børn og unge, hvor alle kan være med, uanset fart, type af cykel og ambitionsniveau. Deltagerne cykler i cirka 15 minutter, der er medaljer og diplomer til alle. Målet er at give børn og unge en sjov cykeloplevelse og starte drømmene om Champs-Élysées og den gule trøje. Škoda BørneTour køres i år i mere end 20 byer over hele landet. Den samlede kalender findes på www.børnetour.dk