Nyheder

Græsafklip på fodboldbanerne

Græsset på fodboldbanerne i Ballerup Idrætsby har det godt, fordi der har været rigelige mængder af både regn og sol i denne sommer. Så det vokser og skal slås ofte. Desværre har vi fået henvendelser fra flere af jer, der spiller fodbold, om at der ligger meget afklippet græs på flere af banerne.

Græsset skal naturligvis ikke ligge tilbage på banerne, og det indgår i vores aftale med den eksterne leverandør på banevedligeholdelse, at de skal komme og suge bunkerne væk løbende. Vi har gjort kraftigt opmærksom på, at græsset ikke er blevet fjernet tilstrækkeligt, og vi regner med, at problemet vil blive håndteret. Indtil da holder vi lidt ekstra øje med græsbanerne.

Tom Høyen Brinckmann

Daglig leder

Ballerup Idrætsby
Ballerup Idrætspark

Ballerup Super Arena
East Kilbride Badet

Henvendelser vedrørende daglig drift og faciliteter.

Tlf. 5124 1077
Mail: tbri@balk.dk