Specialsport: Guide

 

Kender du et barn eller ungt menneske, der har brug for et idrætstilbud med plads til særlige behov og handicap? Så kan SpecialsportsGuiden hjælpe med at finde et passende hold i nærheden. Guiden er opdateret i september 2019:

"Vi er mange mennesker der brænder for at du kan dyrke lige netop den sport du ønsker dig aller mest. Derfor er vi en masse foreninger der er gået sammen om at vise dig alle de foreningstilbud som du kan vælge imellem, når du gerne vil være aktiv i din fritid. Uanset hvad dit handicap eller udfordring er, så er vi klar til at hjælpe dig i gang med en sjov og spændende idrætsaktivitet", skriver Specialsportsguiden.dk, der udarbejdes af IFEL SpecialSport - en social NGO med idræt, inklusion og handicap som omdrejningspunkt.

Flere foreninger i Ballerup har bidraget med tilbud til idrætsudøvere med særlige behov: Ballerup Skovlunde Fodbold - BSF, Ballerup Skytteforening, Ballerup Handicap Idræts Club, Ballerup Kørestolsrugby Klub og Ballerup Rideklub. 

Guiden dækker hele Storkøbenhavn, så der er også mulighed for at finde gode tilbud, hvis man er klar til at tage lidt længere for at træne.

Find hele Specialsportsguiden på specialsport.dk.