Udviklingsplan for Måløv Idrætspark
Kommunalbestyrelsen bestilte med budget 2023 en udviklingsplan for Måløv Idrætspark, der skal have et overordnet sigte og indeholde kapacitetsmæssige overvejelser. Udviklingsplanen skal være færdig i 2024.
Brugere og andre interessenter vil blive inddraget under udarbejdelse af udviklingsplanen bl.a. igennem forskellige workshop. Desuden vil den nyeste data på området samt interne og eksterne fagpersoners viden blive anvendt.
Udviklingsplanen som færdig produkt
Udviklingsplanen skal i sin essens være mere strategisk og principiel, end den skal være konkret. Den skal være et dynamisk værktøj, der viser vision og retning for udviklingen.
Med en udviklingsplan kan vi stille og besvare de helt store spørgsmål som: Hvor skal vi hen med vores idrætspark? Hvad er vores muligheder og udfordringer? Og hvilke særlige potentialer kan udviklingen baseres på?
Det er ikke er muligt at udtænke den perfekte plan for en udvikling, der også er den rigtige om fem, ti eller tyve år. Derfor er det essentielt, at udviklingsplanen har den nødvendige fleksibilitet i forhold til, at man kan eksperimentere og blive klogere undervejs og tilpasse projektet til nye trends eller ændrede forudsætninger undervejs – samtidig med, at planen holder fast i at forfølge projektets overordnede vision.
Når udviklingsplanen er færdig og politisk godkendt vil der ud fra planens retninger og temaer skulle laves en faseplan, der angiver konkrete forslag og faser til hvordan udviklingsplanens vision kan realiseres. Realiseringen er afhængig af politiske beslutninger om eksemplevis økonomien.
Der er allerede lavet en udviklingsplanen for Ballerup Idrætsby, som udviklingsplanen for Måløv Idrætspark vil blive et tillæg til.
Ballerup Idrætsbys udviklingsplan kan findes her: Udviklingsplan for Ballerup Idrætsby
Proces og status
Opdatering august 2024
Sideløbende med at der arbejdes på udviklingsplanen for Måløv Idrætspark, har der været nedsat en arbejdsgruppe, som har drøftet og udarbejdet forslag til midlertidige tiltag og prøvehandlinger i Måløv Idrætspark.
Styregruppen har behandlet de mange forslag fra arbejdsgruppen og besluttet, at der skal arbejdes videre med nedenstående prøvehandlinger.
Det er ikke sikkert at alle prøvehandlingerne realiseres, det kan også være at nogle af nedenstående prøvehandlinger får et twist. Det kommer meget an på, hvordan det hele udformer sig, når vi går i deltaljer med prøvehandlingerne. Eksempelvis afhænger realiseringen af hver enkelt prøvehandling af: hvor meget det vil komme til at koste, hvordan det skal vedligeholdes og driftes, om der kan skaffes tilladelse til at gennemføre og om der er ressourcer til at udføre tiltagene.
1. Fleksibel booking af indendørs faciliteter.
- Der skal arbejdes med at afprøve Wannasport. Wannasport er en online platform, der udlejer ledige tider i haller til selvorganiserede brugere.
2. Skabe attraktive opholdsmuligheder på forpladsen (Mellem Ny Hal og Gl. hal).
3. Aktivere den lille parkeringsplads, som lige foran Ny Hal.
- F.eks.:
- Afspærre indkørslen
- Opstrege til streetbasket og opsætte ny kurv
- Leje og opstille container til opbevaring af træningsudstyr, som foreninger og selvorganiserede kan låne.
- Aktivere resten af den lille p-plads
- Skabe sammenhæng mellem forplads og lille p-plads
4. Gruspladsen
- Flytte Pumptrack fra Ballerup Idrætsby til grusbanen i MIP i en kortere eller længere periode.
- Skabe indkig til grusbanen ved at beskære beplantning mod parkeringspladserne på begge sider.
- Skabe gennemgang fra den lille p-plads til gruspladsen.
- opsætte lidt siddemuligheder.
Sideløbende undersøges mulighederne for at:
- Sænke farten på cykelstien
- Opstille automater til salg af drikkevarer og snacks i caféområdet i Ny Hal
Prøvehandlingerne vil som udgangspunkt etableres for et år med mulighed for at blive forlænget.
Formålet med prøvehandlingerne er at afprøve et eller flere tiltag, som peger os ind på om det er noget, der giver mening for idrætsparken. Prøvehandlingernes resultater kan indgå i det videre arbejde med at lave faseplan og prioritere konkrete tiltag efter at den overordnede udviklingsplan er færdig.
Prøvehandlingerne vil blive evalueret løbende.
Opdatering januar 2024
På politisk plan er der besluttet to ting om udviklingsplanen:
- at der skal laves en opdateret og dybdegående analyse af borgernes idræts- og motionsvaner, idrætsfaciliteternes kapacitet samt foreningernes oplevelse af idrætsforholdene for hele kommunen med særligt fokus på Måløv.
- at der kan bruges op til 500.000 kr. på at eksperimentere med udvalgte tiltag samtidig med at udviklingsplanen udarbejdes. Det betyder, at der er mulighed for at afprøve udvalgte og relevante aktiviteter eller elementer for at undersøge benyttelsen, oplevelsen og værdien af tiltagene - og lade denne viden indgå i arbejdet med udviklingsplanen.
Procesplan
Procesplanen opdateres løbende
Handling |
Tid |
Indhold |
Opstartsmøde |
Juni 2023 |
|
Workshop |
August 2023 |
|
Inddragelse af relevante brugere og samarbejdspartnere. Politisk proces. |
September-december 2023 |
Møder og involvering af forskellige brugergrupper, skolen, ungdomsklubben mv. Samarbejde med Idrættens Analyseinstitut og Lokale- og Anlægsfonden.
|
Workshop |
December 2023 |
|
IDAN undersøgelse
|
Januar-juni 2024
|
Idrættens Analyseinstitut (IDAN) gennemfører en undersøgelse af idrætten i Ballerup Kommune i det første halvår af 2024. Undersøgelsen skal give en status på idrætten i Ballerup Kommune, og indgå i kommunens bestræbelser på at udvikle idrætsområdet de kommende år. Undersøgelsen skal have særligt fokus på Måløvområdet. Specifikt skal undersøgelsen:
Det betyder også at alle idrætsforeninger i kommunen vil modtage et online spørgeskema i løbet af første kvartal 2024.
|
Prøvehandlinger
|
Februar 2024 –
|
Der nedsættes en arbejdsgruppe, der kan komme med forslag til hvilke prøvehandlinger, der skal arbejdes med og hvordan. Der stiles efter at arbejdsgruppen består af repræsentanter fra foreningslivet, skolen, klubben og bylaug/naboer. I februar sendes der mere information ud om arbejdsgruppen og hvordan man kan melde sig.
|
Præsentation af resultaterne af IDAN undersøgelse
|
August 2024
|
Oplæg, hvor IDAN præsenterer undersøgelsens resultater for alle interesserede.
|
Færdiggørelse af udviklingsplanen
|
September 2024
|
Der lægges sidste hånd på udviklingsplanen i september. Udviklingsplanen færdiggøres med baggrund i IDANs specifikke kommuneundersøgelse, anbefalinger fra Lokale- og Anlægsfonden, generel viden om tendenser inden for idrætten samt input fra workshops, møder med brugergrupper og møder med potentielle brugergrupper.
|
Høring og politisk proces
|
Oktober-december 2024
|
Udviklingsplanen sendes i høring og behandles derefter i Kultur- og Fritidsudvalget.
|
Materiale og opsamling
Workshop 2
7. december 2023
Materiale fra 2. workshop:
Præsentation - Lokale- og Anlægsfonden
Workshop 1
29. august 2023
Idrættens Analyseinstitut holdt oplæg om de nyeste tendenser og landsdækkende viden om idrætsdeltagelse, organisationsformer og benyttelse af idrætsfaciliteter. Deltagerne på workshoppen kom med input til temaer og retninger for udviklingsplanen.
Materiale fra 1. workshop:
Præsentation - Idrættens Analyseinstitut
Opsamling på temaer og retninger
Opstartsmøde
6. juni 2023
Præsentation af baggrund og de overordnede tanker om arbejdet med udviklingsplanen
Alle priser er i DKK.
Bemærk venligst, at servicer i kurven ikke er reserveret og kan blive booket af andre. Endelig ordrebekræftelse er gældende.